Misbrug af sygehus-parkering

Ansatte, patienter og pårørende er godt trætte af at de få p-pladser ved Sygehus Nord i Aalborg bliver misbrugt af folk, der ikke har ærinde på sygehuset. Selv om det er ulovligt, så stiller mange bilen fra sig på sygehusets p-plads og går ind i byen for

De få tre-timers-parkeringspladser ved Sygehus Nord er eftertragtede, fordi de er gratis. Så det kræver stor tålmodighed, hvis man som Heidi Christensen fra Vadum skal til ambulant undersøgelse.

- Nu har jeg i 40 minutter forsøgt at finde en p-plads, men det er helt håbløst, siger en dybt frustreret Heidi Christensen til TV2/NORD.

Selv om skilte tydeligt angiver at området kun er for folk med ærinde til sygehuset, så udnytter mange de gratis p-pladser midt inde i byen. Det oplever flere af de ansatte i Blodbanken, der mens de passer deres arbejde kan følge med i parkerings-misbruget.

- Hele familier kommer jo med indkøbsposer og klapvogne, og har været inde i byen for at handle. Så kan hverken pårørende, patienter eller os ansatte finde en ledig p-plads. Det er meget irriterende, siger bioanalytiker Ulla Nørgaard.

Der er lige omkring 1.000 ansatte og kun 150 deciderede personaleparkeringspladser.

Flere nyheder fra TV2 Nord