Miv og Møller skilles

Efter 11 års samarbejde har Michael Pedersen og Kim Møller-Kjær - bedre kendt som "Miv og Møller" besluttet sig for at gå hver til sit.

Siden Michael "Miv" Pedersen var 16 år gammel har han dannet makkerpar med Kim Møller-Kjær. De to har i 11 år stået side om side i køkkenet, men nu er det slut. Duoen vælger i al fordragelighed at splitte op og gå hver til sit.

De to kokke er blandt andet kendte fra TV2/NORDs madprogram "Mad med Miv og Møller", hvor de i flere år har kokkereret og kreeret mad via opskrifter, som byggede på årstidens råvarer.

De vil hver i sær afprøve deres egne personlige ideer. Kim Møller-Ljær vil fortsætte med at arbejde med Restaurant Villa Vest og Badehotel Lønstruphus. Michael "Miv" Pedersen vil kaste sig ud i sit eget projekt, som hedder "et sted i Nordjylland", som først vil blive meldt ud senere. 

I år opnåede makkerparret Det danske Gastronomiske Akademis ærespris for deres arbejde med nordjyske råvarer.


Seneste nyt

fra Nordjylland