Natbussen kører dig hjem fra Nibe Festival

På onsdag starter årets Nibe Festival, og i den forbindelse sætter Nordjyllands Trafikselskab ekstra natbusser ind, så festivalgæsterne kan komme godt hjem.

Fra den 1.-4. juli er der Nibe Festival, og Nordjyllands Trafikselskab sætter ekstra natbusser ind, så festivalgæsterne kan komme hjem, selvom de har fået et par øl i løbet af dagen.

Nordjyllands Trafikselskab, Nibe Festival og Aalborg Kommune har haft et tæt samarbejde i mange år, for at sikre at der er gode busforbindelser både til og fra festivallen. Nibe Festival vil i år gerne have flere natbusser, som kører fra pladsen, og det er der kommet.

Man kan købe en særlig dagsbillet på telefonen til 50 kroner, og så kan man køre i alle NT's busser og toge på Skagens- og Hirtshalsbanen i tidsrummet klokken 9-3.30.

Billetten kan kun købes fra den 31. juni til den 4. juli mellem klokken 9-3.30, og de kan købes i NT's billet-app eller via SMS.


Seneste nyt

fra Nordjylland