Naturen skal med i debatten

DN Aalborg forlanger myndighederne "ud af busken"

Danmarks Naturfredningsforening Aalborg vil slå et slag for, at natur og miljø får en fremtrædende placering i debatten den kommende tid.

- Det haster med at få taget hul på de meget store problemer, der er med bæredygtighed, når det drejer sig om menneskets indflydelse på natur og miljø, mener den lokale DN-formand Laurits Krog.

- Vi vil have myndighederne til at komme ud af busken, så vi kan få at vide, om de er parate til at iværksætte de helt nødvendige tiltag for at få skabt balance for natur og miljø i det Nordjyske, siger han

DN mærker en stigende interesse for at bevare og genoprette naturen.
- Mennesket er en del af naturen, og det mærker vi først rigtigt, når naturen er under pres. Grundlaget for al velfærd er en rig natur og et sundt miljø, siger Laurits Krog.

- Lokalt drejer det sig om vore vandmiljøer, søer, vandløb, kystnære havområder og først og fremmest Limfjorden. Det drejer sig også om værdifulde og bevaringsværdige naturområder, som huser sjældne og truede dyre- og plantearter.


Seneste nyt

fra Nordjylland