Nedbrændt halmknuser gav trafikale problemer ved Hobro

Brand i en halmknuser lukkede i eftermiddag trafikken i byen Valsgaard ved Hobro.

Skulle man være i tvivl om Hobro – eller nærmere bestemt Valsgaard – ligger i Jylland. Så kræver det ikke ret meget bevis der for. En halmknuser gik her til eftermiddag i brand på hovedgade 30 i Valsgaard lige uden for Hobro.

Branden var hurtigt under kontrol, men eftersom halmknuseren stod og spærrede det ene spor, gav det en del problemer for de øvrige trafikanter.

- Det har givet trafikale problemer, derfor tilkaldte vi politiet, så de kan komme ud og hjælpe med at få trafikken sikkert forbi, siger Claus Haparanda, indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab.

Det betyder, at det ene spor er lukket. Trafik i begge retninger dog kunne passere med hjælp fra politiet.

Sidst fredag eftermiddag regner man med, at være klar til at åbne op for trafikken i begge spor igen. 


Seneste nyt

fra Nordjylland