NHL stjerne til Aalborg

 

Aalborg Pirates har hentet en canadisk ishockeystjerne til klubben. Den 26-årige canadiske forward Colin Greening kommer til Aalborg fra Ottawa Senators fordi den Nordamerikanske ishockeyliga NHL er ramt af en lønkonflikt, der foreløbig har forsinket turneringsstarten godt en måned.

- Colin er den bedste nordamerikanske spiller nogensinde i den danske liga. Han spiller normalt i førstekæden i Ottawa og er langt fra de "has been" NHL spillere, som tidligere har optrådt herhjemme, siger Aalborg Pirates' direktør, Frederik Åkesson til klubbens egen hjemmeside.

Aalborg Pirates har foreløbig fået fat i Colin Greening på en såkaldt 3 kampes try-out, og Frederik Åkeson er godt klar over, at en spiller af Greenings kaliber kun er til låns i kort tid.

- Indenfor ishockey er der ikke noget større end NHL, så at præsentere en topspiller derfra er en fantastisk ting for os. Det ligger fint i forlængelse af, at vi meget gerne vil gøre tingene med lidt markant end de andre, og vi ser frem til at præsentere Colin for hockeydanmark, siger Frederik Åkesson.

Første kamp for canadieren bliver på tirsdag mod Frederikshavn White Hawks.


Seneste nyt

fra Nordjylland