Nordjyder får fartbøder for fire millioner kroner

Nordjylland har sat Danmarksrekord. En kedelig en af slagsen. På lidt over fire timer blitzede Nordjyllands Politi mere end 2800 fartbilister.

Nordjyderne har fart på. Eller også har folk meget travlt med at komme til Vendsyssel.

For i går blev der sat ny rekord i disciplinen at køre for stærkt. Ikke mindre end 2.800 bilister blev fotograferet  på bare fire timer på Vendsyssel-siden af tunnelen og kan se frem til en hilsen fra Rigspolitiet i postkassen. 

Det er ny Danmarksrekord. Og manden bag kameraet er overrasket. 

Da hun begynder at tale uafbrudt i to timer, er jeg godt klar over, at det bliver lidt usædvanligt

- Der er jo en dame på computeren, der nævner hastigheden. Da hun begynder at tale uafbrudt i to timer, er jeg godt klar over, at det bliver lidt usædvanligt. Det havde jeg slet ikke forestillet mig, siger politiassistent Kim Haubro. 

På de fire timer blev omkring 7.000 køretøjer, der kom op af Limfjordstunnelen med kurs mod nord, kontrolleret, og af dem kørte omkring 40 procent for stærkt. Der er fartbegrænsning på 90 km/t på stedet. 

Kim Haubro: Fartmåleren arbejdede uafbrudt i fire timer
Kim Haubro: Fartmåleren arbejdede uafbrudt i fire timer
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Fartrekorden blev sat af en bilist, der pressede pedalen så meget i bund, at farten blev målt til 157 kilometer i timen. 

ATK-vognen holdt parkeret væk fra motorvejen med fartmåleren på en trefod ude ved trafikken. 

Når fotovognen er gemt, og vi kun har udstyret ude på en trefod, så er det min overbevisning, at så får vi det rette billede af, hvordan der bliver kørt på stedet, mener han. 

Bødesummen for alle lovovertrædelserne løber op omkring fire millioner kroner. 

Vi har meget mere om bøderegnen i vores udsendelse klokken 19.30. 

Der er bøder på vej for fire millioner kroner til fartglade nordjyder.
Der er bøder på vej for fire millioner kroner til fartglade nordjyder.
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

 


Seneste nyt

fra Nordjylland