Nordjysk BMX-talent blev 5'er

 Nordjysk BMX-talent blev 5'er

I den her weekend bliver der kørt Landspokalturnering i BMX-løb i Hadsund. Et af de lokale håb er den kun 9-årige Nichlaes Sommer Poulin Jensen - han måtte dog nøjes med en sekundær placering

Han er kun 9 år. Alligevel er Nichlaes Sommer Poulin Jensen en af de helt store. Han er både tre gange dansk- og nordisk mester i BMX. I weekenden kørte han så BMX-ræs mod andre i sin klasse fra hele landet i Landspokalens 7. og 8. afdeling.

Efter to flotte førstepladser og en placering som nummer to i de indledende heats, kommer Nichlaes Sommer Poulin Jensen videre til både semifinale og finale. Forventningerne var høje, men det blev kun til en samlet femteplads

- Jeg er meget irriteret. Men jeg blev nødt til at bremse op i finalen, fordi jeg blev presset ud i siden, forklarer den 9-årige Nichlaes Sommer Poulin Jensen til TV2/NORD

Du kan se en reportage fra Landspokalturneringen i vores udsendelse klokken 19.30.


Seneste nyt

fra Nordjylland