Er Årets Holdkammerat 2016 en håndboldspiller fra Dall/Ferslev i Nordjylland, en cheerleader fra Aarhus eller en badmintonspiller fra Højbjerg? 

Disse spørgsmål nærmer sig et endeligt svar, idet jagten på at finde Danmarks bedste holdkammerat nu er gået ind i sin afgørende fase, og feltet er snævret ind til tre finalister. Tre finalister, som kæmper om æren og førstepræmien – en idrætsrejse for hele holdet til en værdi af 100.000 kroner.

Den nordjyske kandidat er Cecilie Munck fra Dall/Fersev IF. Som begrundelse lyder det: 

- Cecilie Munck er nomineret, fordi hun på sit håndboldhold gennem flere år har vist socialt ansvar i verdensklasse. Det er Cecilie, der tager sig af dem, der i perioder ikke trives så godt på holdet, og det er Cecilie, der i særlig grad tager sig af nye spillere på holdet.

- Det er også Cecilie, der melder sig, når der skal bruges frivillige til dommerbordet, hjælp til at lave mad i klubbens cafe eller andre lignende opgaver.

DIF og Nordea-fondens Fidusbamse gives til en ung idrætsudøver mellem 12 og 19 år fra en af DIF’s idrætsforeninger, som med sine handlinger og holdninger er en rigtig god holdkammerat. 
To af dommerne udtaler om prisen: 

Maria Bruselius –Jensen, lektor på Center for Ungdomsforskning, Aalborg: 
- Forskning viser, at de unge ofte begynder i idrætsforeningerne, fordi de har venner på holdet. Og gode fællesskaber og venskaber er afgørende for at fastholde de unges engement i idrætslivet gennem ungdomsårene. Derfor er det vigtigt, at Fidusbamseprisen kan sætte fokus på betydningen af de gode venskaber i idrætslivet, og at pristagerne kan være gode eksempler på, hvordan man kan være en god kammerat.

Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier:  
- I en kultur hvor der konstant "likes" og uploades, og hvor man er online 24/7 -  udgør fællesskabet i idrætsforeningen et stadig vigtigere "frikvarter" for danske børn og unge. Her oplever de at kunne fordybe sig i en aktivitet, være en del af et forpligtende arbejdsfællesskab og måske vigtigst af alt – at være offline i en time eller to. Dette "mentale frikvarter" handler i høj grad om at være en del af et inkluderende og anerkendende fællesskab, og sådanne fællesskaber opstår ikke ud af det blå. De er båret af enkeltindivider - de gode holdkammerater, der i deres ageren vælger at være de kulturbærere og rollemodeller, der insisterer på, at der skal være plads til alle i fællesskabet.