Nordjysk landsby kæmper for at blive landets bedste

Landsbyen Trekroner i Jammerbugt Kommune er med i kampen om at blive Årets Landsby 2016.

Tidligere på ugen var repræsentanter fra Landdistrikternes Fællesråd i Trekroner for at bedømme landsbyens kandidatur som Årets Landsby 2016. 

- Det var en fornøjelse at besøge landsbyen Trekroner, som har et stærkt fællesskab og igennem et meget konstruktivt samarbejde med kommunen formår at skabe lokal vækst og udvikling, siger formand for bedømmelseskomiteen Annette Vilhelmsen. 

Kandidatfeltet er blevet indsnævret fra 40 landsbyer til de tre finalister, der udover Trekroner er Baaring-Asperup på Fyn og Torup på Sjælland. Prisen er blevet uddelt 19 gange tidligere, og i begyndelsen af oktober måned ventes den tyvende vinder kåret.   

Årets tema er frivillige ildsjæles betydning for fællesskab og lokaludvikling. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland