Nordjysk ledighed blandt de største

På landsplan kom 600 i job i marts

Lille fald i køen af arbejdsløse. Ledigheden er størst i København, Bornholm og Nordjylland, viser tal fra Danmarks Statistik.

Bornholm topper listen med en arbejdsløshed på otte procent, Nordjylland har 5,1 procent ledige, mens København har 5,3 procent ledige.

I marts forlod 600 køen af arbejdsløse og fik et job. 106.600 fuldtidspersoner har fortsat ikke et arbejde, og det svarer til 3,9 procent af arbejdsstyrken, oplyser Danmarks Statistik.

Generelt for hele landet er ledigheden siden udgangen af december 2003 hver eneste måned i gennemsnit faldet med 2.100 personer. Det svarer til, at 80.400 personer er kommet i job indtil nu.
/ritzau/

Flere nyheder fra TV2 Nord