Kun et par kilometer fra Limfjordsbroen og Aalborg centrum ligger Fjordbyen.
Det er tydeligt at se at børnefamilierne er rykket ind. Blandt de tætliggende skure og træhuse er legetøj en naturlig del af billedet i de små gyder.
Børnefamilier har fået kig på den lille by i byen, hvor alle huse har hvert sit særpræg, som var det i en i moderne Astrid Lindgren-fortælling.
Fjordbyen ved Limfjorden er blevet et attraktivt sted og gennemsnitsalderen daler.
Sophia Rizzo er glad for at hendes forældre har et hus i Fjordbyen. Især Limfjorden er populær.
Flere står i kø for at få fat på et lille hus i Fjordbyen, og betaler glædeligt 100.000 kroner for at erhverve et. For 15 år siden lød prisen på 10.000 kroner.
Valeria Rizzo er kunstmaler og balletlærer og nyder at være i Fjordbyen. Hun har et lille hus med udsigt til fjorden. Her opholder hun sig mest muligt sammen med datteren Sophia på otte år og sin mand, der er professor på Aalborg Universitet.
Familien er fra Italien og i Fjordbyen finder især Valeria Rizzo næring og overskud til en travl hverdag, som kunstmaler og balletlærer.
Tilbage i slutningen af 1930’erne blev Fjordbyen kaldt skurbyen.
Det var en klynge af små selvbyggede redskabsskure, som fritidsfiskere brugte til redskaber og til at søge ly for vind og vejr.
De små skure var bygget af gamle sildekasser og lå ved Limfjorden under den gamle jernbanebro i Aalborg. Det var folk fra små kår i området, der forsøgte at tjene lidt penge ved at fiske og i visse tilfælde har det været det der gav brød på bordet, når arbejdsløsheden var størst. Der var også mennesker, der var nødt til bruge skurene, som bolig.
I takt med at Aalborg udviklede sig og krævede plads ved fjorden er skurbyen flere gange blevet flyttet længere og længere væk fra byens centrum.
I 1980 fik skurbyen sin nuværende plads tæt ved skudehavnen og fik navnet Fjordbyen. De små huse kaldes dog stadig for skure, et levn fra den gang, man brugte sildekasser, som byggemateriale.
Bent Knudsen der er 90 år har været med siden starten og husker tydeligt, hvordan fiskerne stod i skure af fiskekasser og stod og vred garn op derinde.
Bent Knudsen har også en lille lejlighed i vestbyen, men er der sjældent. Det er mest, når det bliver for koldt, at være Fjordbyen.
Bent Knudsens søn har han tæt på, da han er nabo til ham. Han maler portrætter og har portrætteret sin far.
Flere af de små huse er overvejende bygget af træ med en høj grad af kreativitet.
- Her er der plads til det atypiske og mulighed for at give ens bolig et personligt udtryk, fortæller Hans Kristensen, forskningschef, Byg og SelvByg.
Med cirka 6.000 besøgende om året til officielle rundvisninger er Fjordbyen blevet et eftertragtet sted at komme og bestyrelsen hilser alle velkommen til en guidet rundtur.
Selv om Fjordbyen ved første øjekast kan sammenlignes med en kolonihaveforening så adskiller den sig unægteligt på mange måder. Grundlæggende ved, at man må gøre, hvad man har lyst til bare man kan blive enige med naboen.
Det er netop det, der er med til at give området et vildtvoksende og anarkistisk udseende.
Googler man Fjordbyen, støder man hurtigt på overskrifter, der antyder, at stedet er Aalborgs udgave af Christiania. Det afviser bestyrelsen og man er ked af, at Fjordbyen og fristaden ofte sammenlignes, da stoffer ikke tolereres.
Valerie Rizzo er meget begejstret for, at det ikke handler om materielle ting, men om værdier, som at hjælpe hinanden.
For Valeria Rizzo er stærke værdier, som hjælpsomhed og omsorg for hinanden langt vigtigere end materielle ting.
Hun kan godt lide tanken om, at man deler med hinanden, og at hendes datter oplever det i barndommen, fortæller hun.
Valeria Rizzo og hendes mand flyttede fra Rom for otte år siden i forbindelse med at hendes mand havde fået et job på Aalborg Universitet.
- Jeg savner selvfølgelig min familie i Italien, hvor der er stærke bånd, men det hjælper, at jeg føler jeg har fået en anden familie her i Fjordbyen, fortæller hun.
- Her er alle altid klar med en hjælpende hånd og til at passe på hinandens børn.
Mange kommer også i Fjordbyen, selv om de ikke har et lille hus i den lille oase.
De kommer for at opleve stemningen og der er meget at kigge på, da hvert enkelt hus har sit eget udtryk.
Marie Munk Binderup kommer tit i Fjordbyen for at besøge veninder eller blot gå en tur med datteren Johanne.
Der er en vis bekymring at spore hos beboerne i Fjordbyen.
Der er blandt andet planerne om en mulig tredje Limfjordsforbindelse, hvor en af dem er, at den skal krydse Limfjorden lige i nærheden af, hvor Fjordbyen er beliggende.
Det har fået flere af beboerne til at frygte, at det vil indebære, at Fjordbyen helt vil blive nedlagt eller vil blive krævet flyttet endnu en gang.
Den attraktive beliggenhed kan også give anledning til panderynker. Hvis man vælger at sælge grunden er Fjordbyen sårbar, da den er beliggende på kommunalt ejet jord, som kommunen frit kan disponere over, og Fjordbyen skal have fornyet sin lejekontrakt hver 5. år.
- Men vi er her da endnu, siger Bent Knudsen, der har været med helt fra begyndelsen.
TV2/Nord har tidligere vist fire programmer om Fjordbyen. Nedenstående er første afsnit.
Det andet afsnit kan findes på linket her. Derefter følger afsnit tre og fire.
Sort-hvide foto: Jess Jessen og Palle Nielsen, Scanpix/Ritzau
Tekst og foto: Pia Stuckert
