Nu skal teknikere finde årsagen til Svinkløv-brand

Brandtekniske undersøgelser skal nu klarlægge hvordan branden på Svinkløv Badehotel startede.

Torsdag begynder de brandtekniske undersøgelser, der skal klarlægge årsagen til branden på Svinkløv Badehotel natten til mandag, der betød, at det 90 år gamle hotel brændte ned til grunden.

Branden opstod formentlig i hotellets kælder, hvor køkkenet var, men præcis hvad årsagen til branden var, vides endnu ikke.

Området omkring resterne af Svinkløv Badehotel har, siden brandvæsnet fik slukket de sidste gløder, været afspærret og bevogtet, så politiets teknikere fra torsdag kan undersøge et uforstyrret sted.

[cke_placeholder_teaser_teaser:"{\"nid\":\"55012\"}"]

 

Læs også : Danske Beredskaber: Svinkløv kunne være reddet

Det 90 år gamle hotel var en af Danmarks største træbygninger, og der gik kun kort tid fra brandvæsnet tidligt på natten begyndte at bekæmpe flammerne, til man kunne se, at det var formålsløst. Hotellet ville brænde ned.

Ilden brød ud i hotellets kælder, og brød hurtigt gennem etageadskillelsen til hotellets stueplan og senere til førstesalen. De 70 personer der var gæster på hotellet denne nat, kom alle ud og ingen kom noget til ved branden. De blev alle tilbudt genhusning på et nærliggende hotel.

Reaktionerne på den voldsomme brand har været mange, og både lokale, formand for Han Herred Turistforening, statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre), kommunens borgmester og mange mange andre, har begrædt tabet af den historiske bygning, der var kendt både for sin beliggenhed, gode mad og ikke mindst for dets historie.

Om hotellet nu skal genopføres og i hvilken form det eventuelt skal være, vides endnu ikke, og det er i høj grad også op til Jammerbugt Kommune, der regulerer planloven og bygningsreglementet og Naturstyrelsen, der ejer den fredede jord, badehotellet havde hjemme på.

Borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Gade (Venstre) er dog optimist, og vil efter eget udsagn gøre alt, hvad han og kommunen kan, for at der igen bliver et Svinkløv Badehotel.

- Når man har fået lov til at placere Svinkløv Badehotel i 1925, så burde man også have lov til at genopføre det i 2016, sagde han mandag til TV2 Nord. 

[cke_placeholder_teaser_teaser:"{\"nid\":\"54959\"}"]

 

Læs også : En udstrakt hånd fra borgmesteren: Vil gøre alt for at Svinkløv...

 

[cke_placeholder_teaser_teaser:"{\"nid\":\"55014\"}"]

 

Læs også : Lange udsigter for eventuel genopførsel af Svinkløv

 


Seneste nyt

fra Nordjylland