Ny bog om den nordjyske rebel Skipper Clement

Historien om Skipper Clement fortælles i en ny bog i tegneserieform.

- Bønder, tømrer, jyske knejte, nu skal vi sejre i grevens fejde.

Sådan lyder Ebbe Kløvedal Reichs sang om Skipper Clement fra 1971, men en ny bog skal nu fortælle om den nordjyske rebels kamp i borgerkrigen Grevens Fejde i 1500-tallet.

Det er forfatter Jørgen Jørgensen fra Hjørring, der har skrevet replikkerne om bondesønnen, der er født i Vedsted for 500 år siden i en ny tegenseriebog. 

Bogprojektet er illustreret af den franske tegner Thierry Capezzone. 

– Vi har ønsket, at lave en sammenhængende fortælling om denne sagnomspundne figur, fortæller Jørgen Jørgensen. Om den rebelske bondesøn,  der bliver en velhavende købmand, en slags datidens iværksætter, siger Jørgen Jørgensen.

Beretningen om Skipper Clement er støttet af “Storytelling Nordjylland”, Spar Nord Fonden, ENV-Fonden, Hjørring Seminariums Jubilæumsfond og Folkekirkens Fællesfondspulje.

Du kan se indslaget om den nye tegneserie i mandagens afsnit af Nordliv, som du finder under TV. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland