Ny kritik af Musikkens Spisehus

02:42

Lederen af Musikkens Spisehus, som nu kaldes konsulent, køber råvarer i sin private virksomhed for store beløb. Det kritiserer andre restauratører i Aalborg.

Den vedvarende kritik af Musikkens Hus i Aalborg fortsætter. Foto: Lone Vad Dam

1 af 2

Lederen af Musikkens Spisehus får udover sin løn også en ekstra indtægt ved at købe varer ind i sit private firma. Det er kritisabelt, siger andre restauratører i Aalborg.

Morten Kok Nielsen er selvstændig restauratør og indehaver af Mortens Kro. Han er fortørnet over, at Musikkens Hus, der modtager millioner kroner i offentlig støtte, selv driver deres restaurant.

- Det vil jeg kalde særdeles konkurrenceforvridende, fordi de fungerer på andre vilkår end os i det private erhverv. De konkurrerer på en lang række områder, som f.eks. diner transportable og lignende, men jeg får jo ikke tilskud til min drift, siger Morten Kok Nielsen.

Lederen af Musikkens Spisehus, som nu har skiftet stillingsbetegnelse til konsulent, har i de seneste tre regnskabsår fået udbetalt cirka en million kroner om året i gennemsnit. Souschef i Musikkens Hus, Rasmus Bundgaard, siger:

- Det fordeler sig sådan, at halvdelen af beløbet er løn eller konsulenthonorar, fordi der er tale om en ekstern konsulent. Den anden halvdel er køb af varer hos ham, som vi bruger i restauranten. Jeg godkender alle fakturarer, der er i Musikkens Spisehus,  når først de er godkendt af køkkenchefen  - og hvis beløbet er større ryger de videre til direktør og bestyrelsesformand.

05:41

Endnu en lydmand kritiserer kulturinstitutionen for at drive konkurrenceforvridende forretning, efter at lydudstyr med Musikkens Hus' logo er blevet brugt på det private marked.

Luk video

Men den forklaring køber Morten Kok Nielsen ikke.

- Problemet er, at jeg kan ikke sige om prisen på de varer, som Musikkens Spisehus køber af deres leder eller konsulent er den rigtige eller forkerte. Derfor synes jeg bare, at det burde man holde sig for god til, fordi det vil altid komme til at virke forkert.

06:44

Den offentligt støttede kulturinstitutionen har forpagtet Musikkens Spisehus ud til et datterselskab i stedet for at forpagte det ud ved at sætte det i udbud. Det har skabt utilfredshed blandt restauratører.

Luk video

Konsulenten blev ansat som leder af Musikkens Spisehus, da restauranten åbnede. Opgaven og driften kom aldrig i udbud, fordi den første forpagter forlod jobbet i utide. Siden har hans stillingsbetegnelse skiftet navn til konsulent.

- Den her samhandel bliver jo kontrolleret af vores revisor, vores bestyrelse er opmærksom,  og de offentlige myndigheder er bekendt med den samhandel, og hvordan vi agerer, når vi kontrollerer det. Vi udskilte jo Musikkens Spisehus i et datterselskab, og det er totalt adskilt fra Musikkens Hus, og der tilflyder ikke midler fra Musikkens Hus ned i restauranten, siger souschef Rasmus Bundgaard.

Læs også Aalborg Kommune om Musikkens Hus: - Vi mener ikke, der er gjort noget ulovligt

Læs også Musikkens Hus må ikke drive restaurant - nu drives den af datterselskab

Læs også Efter kritik for unfair konkurrence: Musikkens Hus sender restaurant i udbud

Læs også Kritikken af Musikkens Hus tager til: -Det er noget rod

Læs også Lydmand efter Musikkens Hus har ændret praksis: - Jeg er glad på mine kollegaers vegne

 

Flere nyheder fra TV2 Nord