Ny landsholdsspiller til Aalborg DH

Aalborg DH har tegnet kontrakt med svenske Teresa Utkovic.

<b>Teresa Utkovic på kontrakt</b>
Den svenske landsholdsspiller Teresa Utkovic kommer nu til Aalborg DH. Den 28-årige fløjspiller har 65 landskampe med i kufferten.
I Aalborg DH skal hun supplere Kristina Bille på den højre fløj.

<b>Glæder sig til ADH</b>
Den nye Aalborg DH'er kender i forvejen træneren og de fleste spillere på holdet, da hun i de sidste par år har trænet under holdets nuværende træner Bjørn Blomquist i Sävehof.
- Jeg glæder mig til at spille i Aalborg DH, og opleve den fantastiske stemning i Gigantium Arena. Det er rigtig dejligt, at skiftet nu er blevet en realitet, især nu hvor min kæreste også er bosiddende i Aalborg, siger Teresa Utkovic i en pressemeddelelse.

Flere nyheder fra TV2 Nord