Ny lov giver praktiske problemer

Foto: Michael Schmidt Thomsen (Arkivfoto)

Den ny lov om fleksjob giver problemer i de danske kommuner.

Torsdag ventes Folketinget at vedtage de ny regler for førtidspension og fleksjob. Og bare 18 dage senere skal loven så træde i kraft. Men det kan bare ikke lade sig gøre rent praktisk, oplyser DR Nordjylland.

- Vi har simpelthen ikke tid til at lave den endelige løsning, siger Aalborgs beskæftigelsesrådmand Mai-Britt Iversen (Soc.dem.).

Lokalt skal den ny lov behandles politisk, og den kommunale administration skal klædes på til at vurdere sager efter ny regler.

- Vi er nødt til at lave et akutberedskab for at komme i gang

efter årsskiftet, siger Mai-Britt Iversen, der afviser at den midlertidige sagsbehandling vil få betydning for borgerne, der står overfor en behandling af enten førtidspension eller fleksjob.

Lokalt håber rådmanden at den ny arbejdsgang kan vedtages i beskæftigelsesudvalget sidst i januar. Og herefter kan bemandingen i de ny rehabiliteringsteams begynde i samarbejde med Region Nordjylland, ligesom forventningerne til loven skal vurderes.

Flere nyheder fra TV2 Nord