Nyd solen lørdag - regn venter de næste dage

De næste fem dage byder på regn, nattefrost, slud og kun små chancer for at se solen.

Marts er præcis lige så utilregnelig, som man kunne forvente. Fra 15 graders varme og solskin til strid blæst og udsigt til slud og regn i én uendelig køre.

Og sådan bliver de næste dage også ifølge TV2 Vejrets prognoser.

Lørdag bliver en flot dag for Nordjylland med høj sol og fem plusgrader. Vinden vil dog stadig føles lidt strid fra nordvest, men overvejer man en udflugt eller lang gåtur, er det lørdag, man skal gøre det.

For søndag kommer nedbøren, først på dagen måske i form af slud på grund af nattefrosten, senere som regn. Selv om mandag måske starter tørt, vil regnen også indhente Nordjylland her.

Tirsdag og onsdag bliver en blandet fornøjelse, hvor der er chance for solskin mellem bygerne. 


Seneste nyt

fra Nordjylland