Nyt rejsehold skal hjælpe landdistrikter

Nyt initiativ fra Carsten Hansen skal hjælpe de trængte kommuner til at tænke kreativt, varm luft lyder vurderingen fra Nordjysk Borgmester

Et nyt rejsehold fra ministeriet for Landdistrikter skal i fremtiden hjælpe kommunerne med at tænke anderledes og kreativt i forhold til at få budget og økonomi til at løbe rundt. Rejseholdet er nedsat af minister Carsten Hansen og han håber selv at det kan være med til at få kommuner til at tale på tværs og udveksle ideer.

Det forslag giver man dog ikke meget for i Jammerbugt Kommune.

- Det vi har brug for er gode rammevilkår. Vi ved godt hvilke udfordringer der er med at drive en kommune, vi sidder med det hver eneste dag. Så kom med ordentlige vilkår, så skal vi nok få det til at fungere i kommunerne, lyder det fra Mogens Gade til TV2/Nord.

Blandt andet har Jammerbugt Kommune været nødsaget til at reducere antallet af faldefærdige huse man river ned. Årsagen er at ministeren har besluttet at fjerne nedrivningspuljen som ellers for alvor satte i gang i nedrivningen af de mange gamle og slidte huse i Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland