Oprør, militærkup og sharia: Lær om baggrunden for konflikten i Mali

Foto: Pascal Guyot / Scanpix

De skarpvinklede grænser i Afrika er direkte medvirkende til den mangeårige og fortsatte konflikt internt i Mali.

For at forstå konflikten i Mali er vi nødt til at skrue tiden tilbage til 1960, året hvor Mali blev etableret som stat. Efter at have været en fransk koloni siden slutningen af 1800-tallet blev det endelig tid til frihed og selvstændighed, og skarpvinklede grænser blev tegnet ind på det afrikanske kontinent.

Fakta: Republikken Mali

Mali er et vestafrikansk land, der ligger i Sahel-regionen. Landet har ingen kystlinje, og ligger mellem Niger, Burkina Faso, Elfenbenskysten, Guinea, Senegal, Mauretanien og Algeriet.

Hovedsprog: Officielt er det fransk. Dertil en masse lokale sprog og dialekter

Hovedstad: Bamako

Areal:1.240.192 kvadratkilometer. Det er tre gange større end Sverige

Befolkning: 18 millioner (2016)

Befolkningstilvækst: 3 procent om året

Økonomi:
  • Mali er blandt de 25 fattigste lande i verden
  • 2/3 af arbejdstyrken er beskæftiget i landbruget
  • Landets primære eksportvare er guld og bomuld
  • BNP per indbygger: 1200 USD pr år

Sociale indikatorer:
  • Gennemsnitslevealderen er 57,4 år
  • Flygtninge/internt fordrevne: Siden 2012 er mere end 500.000 malier tvunget væk fra den nordlige del af landet eller over grænserne til nabolandende (ifølge Dansk Flygtningehjælp)
  • Spædbarnsdødelighed: 84/1000

Politisk system: Demokrati og parlamentarisk styre

Præsident: Ibrahim Boubacar Keita

Kilde: FN

Men i den nordlige del af det nye Mali befandt sig en befolkningsgruppe, tuareg-folket, der de næste 60 år skulle blive en torn i øjet på staten.

Tuareg-folket er et berberfolk og nomadefolk, der i århundreder har levet i Sahara- og Sahel-områderne og her stået for karavanehandel og opdræt af heste og kameler. I den sydlige del af Mali, i hovedstaden Bamako, hvor eliten holdt til, var den udbredte holdning, at tuareggerne var dovne, besværlige og fjendtlige. Derfor blev tuareggerne undertrykt, angrebet og chikaneret af både hæren og civilbefolkningen. En behandling, der med årene kun skulle gøre tanken om selvstyre og uafhængighed i det nordlige Mali - og dermed også kampene for det - stærkere og stærkere.

Militæret mistede tålmodigheden

I 2012 havde der i lang tid været så meget ballade i den nordlige del af Mali med at nedkæmpe oprør, at militæret mistede tålmodigheden med daværende præsident Amadou Tourmani og ved et kup simpelthen afsatte ham. Man mente ikke, at præsidenten havde afsat nok midler til soldater og våben, så man effektivt kunne nedkæmpe oprøret - der måtte en ny præsident til.

Men kuppet havde ikke den ønskede virkning. I det efterfølgende politiske og samfundsmæssige kaos i Mali lykkedes det nemlig Tuareg-oprørerne at tage kontrol over de tre største byer mod nord og fordrive hæren.

Ansar indførte stram sharia-lovgivning

Uheldigvis var tuareggerne ikke alene om at kæmpe kampen for uafhængighed. Den islamistiske gruppe Ansar Dine kæmpede sammen med dem, og da de sammen erklærede Azawad-provinsen for uafhængig, begyndte et helt nyt sæt problemer for tuareg-folket.

For Ansar Dine og flere andre islamistiske grupper indførte streng sharia-lovgivning, voldtog og lemlæstede befolkningen og begyndte at hærge og ødelægge historiske bygninger, der ellers var gjort til en del af Unescos verdensarv.

Derfor rakte de oprindelige oprørsgrupper snart ud mod Malis regering for at få en fredsaftale. Siden er der blevet forhandlet, FN, Frankrig og en række afrikanske lande er gået ind i konflikten for at sikre, at de islamistiske grupper ikke får fodfæste og kan etablere kalifater. Men kampe bryder fortsat ud rundt omkring i Mali, mest i det nordlige område, hvor de islamistiske grupper holder til. 

Flere nyheder fra TV2 Nord