Optog nøgenvideoer af nabo

Foto: Ib William Christensen (Arkiv)

En 37-årig mand fra Nørresundby er blevet dømt for at tage billeder og optage film af sin nøgne nabo fra altanen.

En mand på 37 år fra Nørresundby fik torsdag en betinget fængselsdom på 30 dage for at have taget billeder og videoer af sin kvindelige nabo, når hun var nøgen.

Optagelserne foregik, når kvinden klædte om eller gik i bad, og kvinden var uvidende om, hvad der foregik. Manden har i alt optaget tre videoer og taget 17 billeder af kvinden nøgen.

Både den 37-årige mand og kvinden boede på første sal, og fra sin altan kunne manden altså tage billeder og film af hende med sin mobiltelefon. Det skete i en periode på næsten et år, fra april 2011 til juni 2012. Det blev opdaget af en anden beboer i området.

Den 37-årige havde også tre børnepornografiske billeder på sin telefon.

Manden tilstod i Retten i Aalborg og modtog dommen.

Flere nyheder fra TV2 Nord