Jutlander Bank præsenterer årsrapport: Overskud på 267 millioner kroner

Jutlander Bank kan præsentere et overskud, der ikke helt står på mål med resultatet sidste år.

221,2 millioner kroner efter skat. Det er facit, efter Jutlander Bank har gjort årets resultat op for 2018. Det meddeler Jutlander Bank i en pressemeddelelse. 

Sidste år var resultatet 50 millioner kroner højere end 2018-resultatet. Men det er der en forklaring på. 

- Dengang (i 2017, red.) var vi i den helt ekstraordinære situation, at vi måtte tilbageføre nedskrivninger for hele 66 millioner kroner. I 2018 tilbageførte vi også nedskrivninger, men kun for 16 millioner. Så det er altså her, vi mangler 50 millioner på indtægtssiden, sammenlignet med 2017, forklarer Jutlander Banks ordførende direktør, Per Sønderup. 

Jutlander Banks primære indtjening, der er indtjeningen inden nedskrivninger, sted med 24,1 millioner kroner fra 177,1 millioner til 201,2 millioner i 2018.

Jutlander Bank har i 2018 haft øgede omkostninger på grund af åbning af to nye filialer i Odder og Fredericia. 

Tiltrækker nye kunder

Jutlander Bank har i 2018 formået at tiltrække mere end 10.000 nye kunder. Udlånet i banken er steget med 900.000.000 kroner, mens indlånet steg med 1,4 milliarder kroner. 

- Vi kan mærke, at der hersker optimisme i disse år. Mange kunder, både nye og eksisterende, er aktive på boligmarkedet, og de mange handler og låneomlægninger skaber travlhed og omsætning – og dermed også indtjening – hos os, fortæller Per Sønderup.

I 2016 havde Jutlander Bank et resultat efter skat på 193 millioner kroner. 

Jutlander Bank med hovedsæde i Års og mange filialer i Nordjylland har netop præsenteret sit årsregnskab for 2018. Banken fik et overskud på 221 millioner kroner efter skat.

Seneste nyt

fra Nordjylland