På jagt efter cheflæge

[size=2]Sygehus Thy-Mors går nu på jagt efter en ny cheflæge til erstatning for Richard Farlie, der har haft stillingen i et år. [/size]

-Vi går efter en stærk profil, som både har høje faglige kvaliteter og en bred erfaring fra sundhedsvæsenet og samtidig kan fungere i rollen som topleder i sygehusledelsen på Sygehus Thy-Mors, siger Jens Winther Jensen, der er formand for ansættelsesudvalget og sundhedsfaglig direktør i Region Nordjylland.

Thy-Mors Sygehus er et af de blot 19 af landets fremtidige akutsygehuse. Snart tager man hul på opbygningen af en fælles akutmodtagelse til 130 millioner kroner, som samtidig vil betyde en helt ny organisering af sygehuset.

-Den nye cheflæge kommer til os på et utroligt spændende tidspunkt, siger sygehusdirektør Michael Storm Klausen.
 
Der er ansøgningsfrist den 3. marts 2011.


Seneste nyt

fra Nordjylland