Påsat bilbrand i Vestbjerg

En bil uden motor stod i flammer tirsdag aften.

Nordjyllands beredskab måtte rykke ud tirsdag aften klokken 23:28, da der var gået ild i en bil i Vestbjerg.

- Bilen havde ingen motor, så branden er formentlig påsat. Vi undersøger sagen nærmere, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Mogens Hougesen.

Bilen var parkeret på pendlerpladsen på Bakmøllevej, og det er uvist, hvor længe den har holdt der. 

Der var ingen personer i bilen, og dermed ingen tilskadekomne. 

Ifølge Mogens Hougesen har bilbranden ingen forbindelse til de bilbrande, der har været i flere byer i Sverige og for nyligt på Christianshavn i København, så det skal man ikke frygte.


Seneste nyt

fra Nordjylland