Nyt blæsevejr med vindstød af stormstyrke rammer Nordjylland tirsdag

Det kommer igen til at knirke i tagspærrene. Tirsdag rammer et nyt kraftigt blæsevejr Nordjylland.

Det er ikke længe siden, at stormen Urd hærgede i Nordjylland. Nu venter endnu et kraftigt blæsevejr, og det vil især mærkes ved Vestkysten.

Tirsdag aften og nat får vi  hård vind til hård kuling fra nordvest i hele landet, og ved Vestkysten kan man nå op på stormende kuling med vindstød af stormstyrke.

Prognosemodellerne forudsiger, at der er 25 procent risiko for, at vinden en overgang når op på fuld storm ved Vestkysten, men blæsevejret ser dog ikke på nuværende tidspunkt ud til at blive en egentlig storm.

Dog skal man alligevel være opmærksom på eventuelle væltede træer og løse tagsten, når vinden for alvor tager fat efter mørkets frembrud tirsdag.

Vindstødene vil nå stormstyrke langs hele Den Jyske Vestkyst natten til onsdag - og ved landets øvrige kyster hård eller stormende kuling.
Vindstødene vil nå stormstyrke langs hele Den Jyske Vestkyst natten til onsdag - og ved landets øvrige kyster hård eller stormende kuling.
Foto: TV 2 Vejret
Prognose for middelvinden natten til onsdag kl. 03.00. Et område med fuld storm huserer lige vest for Jylland. Prognoserne forudsiger, at der er 25 procent risiko for, at dette område rammer Vestkysten. 

Foto: Aina González / Seerbillede

Ud over masser af vind, så skal vi også stifte bekendtskab med regn og siden snebyger, og lavtrykket vil torsdag lægge Danmark på is med frost døgnet rundt.

Onsdag morgen og formiddag vil det fortsat blæse kraftigt i hele landet med vindstød op til stormstyrke nogle steder ved kysterne, og da vinden gradvis drejer mere mod nord, så vil den begynde at blæse direkte på tværs at de store broer.

Dermed må forventes restriktioner for vindfølsomme køretrøjer på både Storebælts- og Øresundsbroerne, der kan vare ved en god del af onsdagen.

Seneste nyt

fra Nordjylland