Se kortet: Så koldt var det i Nordjylland i nat

Temperaturerne nærmede sig 10 graders frost flere steder i landet - den laveste temperatur blev målt ved Tylstrup i Vendsyssel.

Kold polarluft ligger fortsat over Danmark, og kombineret med klart og stille vejr og enkelte steder med et let drys sne på jorden har det nogle steder sendt temperaturerne ned til tæt på 10 graders frost.

Det er dermed vinterens hidtil koldeste morgen, og man skal for alvor klæde sig godt på, når man bevæger sig ud af døren og til arbejde denne morgen.

-9,3 grader i Tylstrup

De laveste temperaturer blev natten til tirsdag mål i Kastrup på Amager, hvor temperaturen har været nede på -9,5 grader i Københavns Lufthavn, men også i Vendsyssel har man været under ni minusgrader.

I Tylstrup nord for Aalborg i Stenhøj mellem Frederikshavn og Hjørring er der målt -9,3 grader.

De fleste steder i landet nåede man i nat ned mellem fire og ni graders frost, og det er fortsat iskoldt tirsdag morgen.

I løbet af tirsdag stiger temperaturerne kun langsomt til mellem frysepunktet og tre graders frost. 

 
 
Foto: Aina González / Seerbillede

 


Seneste nyt

fra Nordjylland