Rambuktyve stjal for over 150.000 kroner: Det er mega øv

Indehaveren af tøjbutik i Nykøbing er frustreret over nattens rambukindbrud.

Der forsvandt varer for mellem 150.000 og 200.000 kroner, da tøjforretningen Mr. Torben Jensen på Algade i Nykøbing blev udsat for et rambukindbrud natten til tirsdag.

Det fortæller butikkens indehaver, Sofie Jensen Hyldig. 

- Det er mega træls og mega øv. Der er stjålet mange efterårsvarer, som vi ikke kan skaffe igen. Der er heldigvis noget, som vi måske kan få fat på igen, men det er jo varer, som vi gerne skulle stå og sælge nu, siger hun.

Tyvene slog til kort før klokken fire. De bakkede en mørk pickup truck ind gennem døren og forsynede med masser af tøj.

- Dertil kommer de ting, som de har ødelagt. Det er træls, at man ikke at køre hjem fra arbejde og holde fri uden, at nogen kommer og ødelægger det, vi lever af. Det er min løn, det går ud over, hver gang der sker sådan noget, siger Sofie Jensen Hyldig.

Politiet er indtil videre uden spor af tyvene. Vidner har fortalt, at den bil, som tyvene brugte som rambuk, havde skader på bagenden. Blandt andet hang venstre baglygte ud af rammen.

Sådan så butikkens facade ud efter indbruddet.
Sådan så butikkens facade ud efter indbruddet.
Foto: Privat

 


Seneste nyt

fra Nordjylland