TV2 Nord

Storm på vej

Foto: Per Frank Paulsen (Arkiv)

I samarbejde med TV MIDTVEST

En ny omgang stormvejr bevæger sig onsdag ind over landsdelen med risiko for flere gener.

Kraftig blæst ved Vestkysten vil i løbet af det kommende døgn nå op på kuling med 14-20 meter i sekundet fra vest. Vindstød kan blive af stormstyrke med op til 25-28 meter i sekundet, oplyser DMI.

Vindstød af stormstyrke kan medføre at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. DMI oplyser også, at der er stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik.

Som følge af den kraftige vind vil vandstanden gå over normal højde. Ved Vestkysten forventes den at nå sit højeste natten til torsdag ca. kl. 0.30.

I Limfjorden vil vandstanden stige til over normal højde.

DMI gør opmærksom på, at forhøjet vandstand kan føre til lokale kystnære oversvømmelser. Vær forsigtig, hvis du kører i bil eller færdes til fods i kystområder.

Folk rådes til at undgå at rejse og opholde sig i truede kystområder. 

00:28 Luk video

 

Har du et godt tip?

I samarbejde med TV MIDTVEST

Aktuelle serier på Salto