Pendler otte timer på arbejde for sin kone

Michael Pedersen og konen Charlie May til deres bryllup. De håber, at de kan flytte tilbage til Danmark. Foto: Lise Bæksgaard Christoffersen, TV SYD

I samarbejde med TV SYD

Der er fire timer hver vej, når lektor Michael Nick Nørgaard Pedersen skal på arbejde. For jobbet er i Nordjylland og bopælen i Flensborg.

Indviklede regler, et enkelt forkert kryds og forsinket post. Der kan være mange grunde til, at familier løber i problemer, når en udenlandsk ægtefælle eller barn skal have ophold i Danmark.

I en nybygget lejlighed nær Flensborgs kendetegnende gamle vandtårn står Michael Pedersen og kigger stuens største og mest centrale billede. Et bryllupsbillede af ham og Charlie May.

- Man kan ikke se det, men faktisk ligger vores lille Lars allerede i maven på det her billede, siger han og smiler. Sønnen er i dag fire måneder og med sin mor på første besøg hos bedsteforældrene i Fillippinerne. Familien Pedersen er en af dem, der er løbet ind i problemer med de danske regler for familiesammenføring.

Flygtet til Flensborg

- Det er helt bevidst, at jeg bruger ordet ”flygtet” i stedet for ”flyttet”, når jeg taler om at vi nu bor i Flensborg og ikke længere Nordjylland, siger Michael Petersen.

Da han mødte kvinden i sit liv, havde han aldrig regnet med, at det ville blive problematisk.

- Jeg elsker min kone og min lille søn, men havde jeg vidst, hvor hårdt det her ville blive, så havde jeg nok ikke gjort det, siger han.

Michael Pedersen arbejder som lektor på en maskinskole i Frederikshavn og var blevet forsikret, at han i form af sin fagklassifikation ikke burde løbe ind i problemer, når det kom til familiesammenføring. Hans erhverv hører nemlig under DISCO-kvalifikationen, der giver adgang til positivlisten.

DEN TYSKE GENVEJ

Udenlandske ægtefæller har betydeligt nemmere ved at få ophold i Tyskland end Danmark. Opholder familien sig mellem tre og seks måneder i et andet EU-land som fx Tyskland, så behandles deres familiesammenføring efter de mere lempelige EU-regler i stedet for de danske regler, når parret vender hjem til Danmark.

Uvished og økonomi

Flytning, flybilletter, advokatregninger, oversættelse af dokumenter og indhentning af stempler – alt sammen anslår Michael Pedersen er ved at runde en pris på 150.000 kroner.

- Var det her gået efter planen. Så havde det måske kostet os omkring 10-15.000 kroner at bliver familiesammenført. Men fordi det gik galt, så er prisen løbet op. Ser man materialistisk på det, så havde vi jo kørt rundt i en Mercedes og ikke en Toyota Aygo så, griner han halvhjertet.

Det hele er lidt til grin, hvis man spørger lektoren, der i flere måneder har pendlet til jobbet i Frederikshavn.

- Vi er kommet flere år bagud, og alt hvad der hedder opsparing er væk. Men det er ikke kun økonomien, det er også følelserne der lider. Det har været hårdt, siger Michael Pedersen.

Grinet er helt væk, for det er ikke sjovt at sidde i en lejlighed i Tyskland og vente på, at det liv, man drømmer om, kan starte.

Nemmere at være EU-borger end dansker

Den 26. oktober håber Michael Pedersen, at rejsen og ventetiden er over. Her skulle et visum gerne være klar til Charlie May, så familien kan bo i Danmark og en del tættere på familien og jobbet.

- Vi kunne ikke være i Danmark, mens vi klagede over, at Charlie May havde fået afslag på ansøgningen om opholdstilladelse. Selvom vi ved, at vi har ret, så ville det tage længere tid at få behandlet klagen efter danske regler end at flytte til Tyskland og søge under EU-regler, forklarer Michael Pedersen.

De har som mange andre sammenførte familier skiftet adressen fra dansk til tysk. For i mange tilfælde kan man ved et 12 ugers ophold i et andet EU-land, som for eksempel Tyskland, ændre sin status til at være EU-borger og på den måde gå udenom det indviklede danske system.

- Jeg kender masser af familier i samme situation, og logger man på de forskellige Facebookgrupper, så giver det et indblik i, hvor slemt det står til, påpeger Michael Pedersen.

En af de Facebookgrupper, som han henviser til, er ”Familiesammenføring i Danmark efter EU-retten” med over 1200 medlemmer.

REELT OG FAKTISK OPHOLD I ET ANDET EU-LAND

”Der opstilles ikke et mindstekrav til opholdets længde i det andet EU-land, som den danske statsborger har opholdt sig i, men det er en forudsætning, at danskeren har etableret et faktisk og reelt ophold i landet.

Etablering af faktisk og reelt ophold indebærer, at man har levet sit liv i det pågældende land og indrettet
​sig på en sådan måde, der viser, at man har haft sin tilværelse i landet. Der skal være tale om en faktisk og reel flytning til landet. Flytningen skal være en realitet, og der må ikke blot være tale om et kortvarigt ophold for eksempel på et hotelværelse.”

Kilde:  www.statsforvaltningen.dk

Flere nyheder fra TV2 Nord