Peberspray til spritbilist

Nordjyllands Politi måtte i nat hive pebersprayen mod en 48-årig mand fra Sæby

En 48-årig, stærkt beruset mand fra Sæby kørte sin bil ind i en parkeret bil i Brønden ved Dybvad. Ejeren af den påkørte bil forsøgte sammen med bekymrede medborgere at tilbageholde den 48-årige, mens de ringede efter politiet.

- Han ville slås med dem, der forsøgte at tilbageholde ham, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Kristian Thomsen til tv2nord.dk

Da politiet ankom, måtte de bruge pebersprayen for at få manden til at falde til ro, så dekunne få ham med på stationen.

Den 48-årige truede bilejeren så groft, at han nu er sigtet for truslerne. Manden er afhørt af politiet, og sidder nu i detentionen i Frederikshavn, mens det afgøres, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Flere nyheder fra TV2 Nord