Politiet ransager banderelateret adresse ved Aalestrup

Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix

1 af 2

Der foregår lige nu en koordineret ransagningsaktion mod en adresse i Aalestrup-området.

Opdatering onsdag 24. januar kl. 15.23:

Ransagningen er netop slut. Politiet fandt mindre mængder narkotika, ammunition og tyvekoster, der stammer fra indbrud i lokalområdet.

Læs også Ransagning i Aalestrup er slut: Fund af narko og ammunition

Nordjyllands Politi opg Skats Bandeenhed Vest har onsdag klokken 10.00 iværksat en koordineret ransagningsaktion på en adresse nær Aalestrup. Adressen har ifølge Nordjyllands Politi tilknytning til bandemiljøet i Nordjylland.

Oplysningerne om, hvorfor politiet og Skat nu slår til mod adressen er meget sparsomme, men ifølge TV2 Nords oplysninger er der tale om en adresse, der tidligere har været i politiets søgelys.

Aktionen forventes at vare nogle timer, hvorefter politiet vil udsende en opdatring til pressen og den øvrige offentlighed.

TV2 Nord følger sagen.

Flere nyheder fra TV2 Nord