Politiet undersøger mistænkeligt dødsfald

Nordjyllands Politi har sendt teknikere ud for at undersøge et mistænkeligt dødsfald i Aalborg Vestby.

Politiet undersøger et mistænkeligt dødsfald i en lejlighed på Kastetvej i Aalborg. Vagthavende ved Nordjyllands Politi modtog mandag kort før klokken 15 en anmeldelse, men man er endnu ikke i stand til at sige, om der er begået en forbrydelse.

Foreløbig er teknikerne tilkaldt - og ifølge TV2/Nords oplysninger er de ankommet til lejligheden ved 16-tiden.

Politikommissær Lars Nørskov Jørgensen bekræfter, at der er sket et dødsfald, men han understreger, at det endnu er for tidligt at sige, om der er sket en forbrydelse.


Seneste nyt

fra Nordjylland