Politikere om Made in Denmark-flytning: Katastrofe for Nordjylland

De konservatives Per Larsen mener, det er dybt sørgeligt, at Nordjylland må vinke farvel til den populære golfturnering

Op mod 100.000 gæster. Europas bedste golfspillere. Det må Nordjylland vinke farvel til, når golfturneringen Made in Denmark i 2018 skal spille i Silkeborg i stedet for den vante hjemmebane i Vesthimmerland. 

- Jeg synes, det er rigtig, rigtig sørgerligt. Vi er jo ikke bare kommet på landkortet, men også på verdens kortet. Det er en katastrofe for Nordjylland, at vi mister det.  siger Per Larsen (K), da han hører de dårlige nyheder. 

I 2016 luftede Lars Larsen første gang muligheden for at flytte turneringen, da han ikke følte, der var opbakning fra Region Nordjylland. Per Larsen tror, at det er manglende støtte fra regionen, der nu har fået Lars Larsen til endeligt at flytte sin turnering. 

- Jeg går ud fra, at det er sådan, det hænger sammen. Facilitereterne har været fantastiske, det har været en kæmpe succes med flere og flere tilskeure. Jeg kan da sagtens forestille mig, at det er den skuffelse, der har været over at et flertal i regionen ikke ville støtte op om det, fortæller Per Larsen. 

Turneringen er siden 2014 blevet spillet på Lars Larsens Himmerland Golf & Spa Resort, der ligger i Vesthimmerlands Kommune. Turneringens flytning ærgrer derfor også Vesthimmerland Kommunes borgmester, Knud Kristensen (K). 

- Turneringen har været så stor en succes, at vi har givet den 12 med pil op af.  Så jeg er da ked af, at den ikke længere skal spilles i Vesthimmerlands Kommune, siger Knud Kristensen. 

Regionsrådsformand Ulla Astman (S), men dog, at regionen har givet det, de skal til den populære turnering. 

- Vi har støttet i 3 år for at støtte opstarten. Men det er for mig at se ikke en offentlig opgave at understøtte en bestemt idrætsturnering, siger Ulla Astman. 

Hverken Knud Kristensen eller Per Larsen er dog klar til at smide håndklædet i ringen i forhold til, om turneringen en anden gang skal spilles på nordjysk græs. 

- For mit vedkommende vil jeg se velvilligt på det, fordi i forhold til mange andre projekter, man støtter, så er det her virkelig noget der trækker igennem, og der er ingen, der kan sætte spørgsmålstegn ved den enorme effekt det har., siger Per Larsen. 

16. maj skal Knud Kristensen og resten af Vesthimmerland Kommunes økonomiudvalg holde møde med Lars Larsen. 

- Der vil vi kæmpe for at få det tilbage - om ikke andet så hvert andet år. 

2016 kan ende med at blive det sidste år, hvor golfturneringen Made in Denmark bliver afholdt i Vesthimmerland. Region Nordjylland har besluttet ikke at støtte arrangementet med 7,5 millioner kroner, som de har gjort de sidste to år.
Dyb uenighed om tilskud til Made in Denmark

Seneste nyt

fra Nordjylland