Populære kurser i landbrugs-dansk

I Nordjylland skal udenlandske landbrugsarbejdere lære at sige gylletank og mejetærsker.

Agri Nord har, med støtte fra Undervisningsministeriet, lavet populære kurser i såkaldt arbejdsmarkedsdansk. Og det er med til at gøre arbejdet på gårdene nemmere.

Det har Erik Møller Andersen, som har en gård ved Arden, oplevet:

- Jo bedre vi kommunikerer, jo bedre får vi alle detaljer med i den daglige drift. Så det er en stor fordel, at vi får hverdagen til at glide bedre, siger han til DR Nordjylland.

Agri Nord har i alt lavet 11 kurser med mellem 6 og 11 deltagere, og de sidste sluttede kort før jul.

Agri Nord arbejder på at fortsætte kurserne til næste år.


Seneste nyt

fra Nordjylland