Preben Bang Henriksen: Jeg vinker farvel til gode kollegaer

01:28

1 af 2

Venstres folketingskandidat Preben Bang Henriksen er glad for at Venstre igen skal i regeringen, men samtidig er han ked af, at skulle sige farvel til flere kollegaer.

Venstre er igen i regeringen, og det glæder Preben Bang Henriksen. I Aalborg Nord er Venstre gået mindre tilbage en andres steder.

- Det er ganske overraskende for mig, at det i øjeblikket ser ud til, at vi klarer os så godt. Det er i hvert fald glædeligt. Og det er endnu mere glædeligt, at så hvidt jeg kan se, så klarer vi os rigtig godt i Nordjylland, siger Preben Bang Henriksen

Men han tør endnu ikke gætte på, hvordan valget er gået for ham.

- De personlige stemmer tælles op i morgen, og jeg kan selvfølgelig se, at vi klarer os godt i Aalborg Nord. Men om det skyldes mig eller nogle af mine medkandidater, det ved jeg ikke, siger Preben Bang Henriksen.

Selvom Venstre igen kommer i regeringen, så er Preben Bang Henriksen ked af at skulle sige farvel til flere kollegaer.

- En tilbagegang på 11-12 mandater det er ikke morsomt. Jeg vinker farvel til en række gode kollegaer, og det er jeg selvfølgelig ked af, siger Preben Bang Henriksen.

Flere nyheder fra TV2 Nord