Prehn om jernbaneaftale: Knaldgodt for Nordjylland

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Socialdemokraternes nordjyske transportordfører jubler over ny jernbaneaftale i Nordjylland.

Folketinget har i dag vedtaget en aftale, som betyder, at den regionale togdrift i Nordjylland fremover er i hænderne på Region Nordjylland og dermed Nordjyllands Trafikselskab.

Aftalen kommer til at betyde flere togafgange i det nordjyske, og det glæder Rasmus Prehn, som er transportordfører hos Socialdemokraterne.

- Det er knaldgodt for alle togpassagerer. Det bliver meget nemmere at komme til og fra arbejde, fordi der bliver flere afgange og en mere sammenhængende togdrift.

Den mere sammenhængende togdrift hænger sammen med, at NT ikke skal tage hensyn til DSB's landsdækkende køreplan, men i højere grad kan sørge for, at de regionale toge passer sammen med busserne.

- Det er i høj grad Hirtshals- og Skagens-banerne, som får virkelig stor glæde af det. Blandt andet fordi der bliver mulighed for gennemkørende tog, siger Rasmus Prehn.

Flere nyheder fra TV2 Nord