Protester mod højhusbyggeri

 Protester mod højhusbyggeri

Protest mod planer om nyt stort butikscenter på den tidligere slagterigrund midt i Hjørring. Det vil ødelægge det grønne område, give masser af unødig trafik og så er der slet ikke behov for flere butikker, lyder kritikken.

Blandt kritikerne er Enhedslistens Peder Hvelplund, som mener, Hjørring Kommune ville gøre klogere i at henlægge den tidligere slagterigrund som grønt, rekreativt området i stedet for at give grønt lys til endnu et butikscenter.

- Vi har så rigeligt med butikker, kontorfaciliteter og boliger, så jeg synes, planerne er helt absurde, siger Peder Hvelplund.

Det er udsigten til to højhuse i 12 etager og 9000 flere biler i døgnet, der nu har fået 240 borgere til at skrive under på indsigelser mod byggeriet.
Blandt dem er Tune Winther, som er utilfreds med planerne om så stort et butikscenter.
- Der er slet ikke tradition for et 12 etagers byggeri i Hjørring. Vi er bange for, det vil ødelægge det pragtfulde grønne område, vi har i Svanelunden med en masse trafik. Vi har fået at vide, at kommunens beregninger viser, der vil komme 9000 flere biler, og det er vi da også nervøse for vil give vores mange skolebørn en meget usikker skolevej, siger Tune Winther, der er nabo til grunden.

Sidste frist for at gøre indsigelser mod planerne om butikscenter er tirsdag den 23. september.


Seneste nyt

fra Nordjylland