Pytlick udtager Aalborg-spiller til EM

00:26

Aalborg DH-spilleren Stine Jørgensen er udtaget til EM-truppen. Foto: Aalborg DH

1 af 2

Aalborg DH-spilleren Stine Jørgensen er kommet med på holdet, der skal repræsentere Danmark ved december måneds håndbold-EM i Serbien.

22-årige Stine Jørgensen kommer med til EM i håndbold, som spilles 4. - 16. december i Serbien. Det afslørede træner Jan Pytlick tirsdag eftermiddag på et pressemøde.

Bagspilleren Stine Jørgensen har spillet otte sæsoner for Aalborg DH, men i går kom det frem, at hun efter denne sæson forlader klubben og flytter til FC Midtjylland.

Stine Jørgensen spillede sig i efteråret 2011 ind på det danske landshold som venstre back, og det er også denne position, hun får til EM.

Danmark spiller sin første kamp ved EM tirsdag 4. december i den serbiske by, Nis, mod Sverige. Herefter følger yderligere to kampe i den indledende pulje mod Frankrig og Makedonien.

Flere nyheder fra TV2 Nord