Rasmus Prehn kåret til årets lokalpatriot

Det nordjyske folketingsmedlem er udråbt som Folketingets bedste til at forsvare lokale interesser.

Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet sidder i Folketinget med et mandat fra Nordjyllands Storkreds. Det mandat har han forsvaret i sådan en grad at Altinget.dk har udråbt ham til Folketingets største lokalpatriot. 

Baggrunden er, at han er det folketingsmedlem, der har stillet flest spørgsmål til ministrene om sin valgkreds med flere længder til nummer to. 13 spørgsmål har han stillet til ministrene om Nordjylland. Toppen af listen dominerers af socialdemokrater, og Prehn er sglad for titlen. 

- Det tager jeg som en hædersbevisning. For mig er det vigtigt i en demokrati at være en repræsentant for sit lokalområde, siger Rasmus Prehn til Altinget.dk. 

Han ser det som helt naturligt, at han stiller mange spørgsmål til ministrene. 

- Det har ikke været en målsætning for mig at være den, der stiller flest spørgsmål. Det er simpelthen kommet, fordi jeg har en meget tæt dialog med lokale borgere og interessenter, siger den socialdemokratiske ordfører.


Seneste nyt

fra Nordjylland