Ringe erstatning til vindmølle-naboer

De nærmeste naboer til vindmøller lider økonomiske tab, men det er en ringe erstatning, de får til gengæld.

De store vindmøller på land, der enten er planlagt eller realiseret, forårsager ikke alene fysiske gener i form af lavfrekvent støj hos deres nærmeste naboer, men også store værditab på disses ejendomme.

Selv om naboerne kan søge økonomisk erstatning via en værditabs-ordning, viser en gennemgang af de hidtidige erstatninger, som Jyllands-Posten har foretaget, at beløbene er så beskedne, at naboerne i flere tilfælde går videre i civile søgsmål mod mølleejerne.

I 551 sager er den gennemsnitlige erstatning på 57.000 kroner, og i knap halvdelen af afgørelserne er der slet ikke givet nogen erstatning.

I de sager, hvor Energiministeriets taksationsmyndighed har vurderet, at naboen har lidt et værditab, er den gennemsnitlige erstatning på knap 107.000 kroner, det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.


Seneste nyt

fra Nordjylland