Så er det tid til at finde din indre X-Factor frem!

Thomas Blachman er med i den nye sæson af X-Factor på TV2 Foto: Sarah Christine Nørgaard / Ritzau Scanpix

Nu kan du komme til pre-casting til den næste sæson af showet. Det sker i Aalborg fredag den 1. juni.

Når næste sæson af X-Factor ruller over skærmen bliver det for første gang på TV2. Men den ikoniske - og for nogen provokerende - dommer, Thomas Blachman, er med igen, og det samme er vært Sofie Linde.

De er dog ikke med ved pre-castingen. Her skal du i stedet synge foran professionelle folk fra underholdningsbranchen, og du får med det samme at vide, om du er gået videre til næste trin, som er endnu en udvælgelsesrunde.

Går du også videre her, skal du til et interview samme dag, før du går hjem. Du får besked på mail og bliver inviteret med til audition, hvis du også går videre efter næste udvælgelsesrunde.

Du kan tilmelde dig pre-casting her.

Pre-castingen i Aalborg finder sted i Folkekirkens Hus på Gammeltorv fra klokken 15.00 til 19.00.

Du kan læse mere om hvordan det foregår her.

Flere nyheder fra TV2 Nord