Salto-vært på forsiden

TV2/Nord Saltos egen vært Per Jensen er kommet i fokus i medierne for et interview med landsholdsspilleren Mads Mensah.

Et interview med Mads Mensah på TV2/Nord Salto har fået en del medieomtale mandag. Det sker efter landsholdsspilleren Kasper Søndergaard har skrevet om interviewet på det sociale medie Twitter.

Her spørger Kasper Søndergaard, om det er for meget, da Per Jensen under et interview giver landsholdspilleren Mads Mensah en klase bananer.

Den lille gave blev brugt i en debat omkring diskrimination i sportsverdenen.

Det har imidlertid fået Ekstra Bladet til at henvise til interviewet under titlen: "Bizart: TV-vært giver Mensah bananer," og historien har mandag formiddag prydet forsiden af avisens hjemmeside.

Ekstra Bladet har dog ikke husket at nævne, at Per Jensen er journalist og vært her på TV2/Nord Salto. Det er der hermed rodet bod på.

Mads Mensah spiller til daglig i Aalborg Håndbold.

Du kan selv se klippet fra udsendelsen "2.TV" her.


Seneste nyt

fra Nordjylland