Sammenstød mellem tre bilister: To personer kørt på sygehuset

Foto: Per Frank Paulsen (Arkivfoto)

Tre personbiler er kørt sammen på Thistedvejen mellem Aalborg Lufthavn og rundkørslen ved Vadum. Det skaber trafik i nordgående retning.

Thistedvej står lige nu helt stille. Nærmere bestemt rykker bilerne sig ikke i nordgående retning mellem Aalborg lufthavn og rundkørslen ved Vadum.

Det skyldes et sammenstød mellem tre bilister.

- Føreren i den midterste bil er kørt på traumecenteret på grund af ryg- og nakkesmerter, siger indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Anders Brosbøl.

Én af de andre billister er også kørt på sygehuset, imens den sidste bil slap med matriel skade.

- Uheldet har karakter af harmonikasammenstød, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen.  

Nordjyllands Politi afventer nu en tilbagemelding fra sygehuset på, hvor slemt det står til for de to personer. 

Nordjyllands beredskab har netop nu, klokken 16:05, forladt stedet. Indsatslederen oplyser, at køen stopper ved Nørresundby, og at de forventer, køen hurtigt vil være afviklet.

Flere nyheder fra TV2 Nord