Sebbersund-dæmning spærres af

Dæmningen er i disse minutter ved at blive spærret af for trafik. Dæmningen er ved at styrte sammen.

Løgstørvej spærres af over Halkær Bredning ved Sebbersund. Dæmningen er undermineret, oplyser Nordjyllands Politi, som først blev opmærksom på bruddet på dæmningen, da en bilist ringede og fortalte, at der var vand på kørebanen.

Bilister, der skal fra Nibe til Løgstør eller omvendt, skal tage turen over Halkjær og Skørbæk. Og det kan de sagtens blive ved med at skulle i lang tid.

- Den bliver næppe åbnet i dag. Vejmyndighederne skal i gang med at undersøge det derude, når vi har spærret af, siger vagthavende ved Nordjyllands Politi

Flere nyheder fra TV2 Nord