Sejrssikker Jan Ø. i finalen

Jan Ø. Jørgensen trak hurtigt fra og følte sig sejrssikker, da han vandt sin første kamp i Copenhagen Masters.

Det var en selvsikker Jan Ø. Jørgensen, der gik på banen og vandt den første kamp mod thailandske Boonsak Ponsana i badmintonturneringen Copenhagen Masters i Falconer Salen.

- Jeg havde rimelig hurtigt en god fornemmelse og følte, at mine bolde lå fint. Jeg lukkede mere og mere op for posen og følte mig rimelig komfortabel, da vi skiftede side, siger Jan Ø. Jørgensen.

Det danske titelhåb sad på det meste af kampen og viste flere flotte detaljer, specielt i andet sæt, da sejren synes sikker. Det skyldes blandt andet en modstander, der ikke var helt på det niveau, han plejer at være, erkender, Jan Ø. Jørgensen.

- Han er lige landet og virkede ikke helt på toppen. Men det er jo så den fordel, vi har ved at være på hjemmebane, siger han.

Danskeren ligger i øjeblikket nummer 11 på verdensranglisten, mens thailænderen indtager pladsen som nummer 15. Og den niveauforskel kunne Jan Ø. mærke under kampen.

- Jeg har slået ham før, og jeg slog ham på samme måde i Paris. Så jeg er bevidst om, at hvis jeg sidder på ham og viser ham, at det bliver hårdt, og at han skal arbejde på tingene, så bliver det svært for ham, siger Jan Ø.

Med sejren skal Jan Ø. dermed spille finale fredag omkring klokken 18 i den traditionsrige invitationsturnering


Seneste nyt

fra Nordjylland