Sidste DM-afdeling afholdes alligevel

Rallykørere og fans kan godt booke billetten til Bornholm alligevel: DASU har besluttet, at næste weekends rally på Bornholm igen tæller som 6. og sidste afdeling af DM.

For få tilmeldinger - og dertil følgende dårlig økonomi - fik ellers skylden for, at den sidste DM-afdeling ikke ville blive kørt. Og i kølvandet på den udmelding besluttede Bornholms Motorsport så, at løbet ville blive kørt alligevel.

Det fik DASU til at nedlægge forbud imod, at det blev kaldt et DM-løb - men nu har parterne altså talt det hele igennem og besindet sig.

Således lyder det på DASU?s egen hjemmeside:

- DASUs bestyrelse kan, efter afholdelse af møde mandag eftermiddag, samt samtaler med de involverede parter i ovennævnte rally, meddele, at Danboring Rally 2012, som er finalen i den danske mesterskabsserie Mekonomen Rally Championship, gennemføres helt efter planen på Bornholm den 2. & 3. november.

Og uddyber:

- På trods af den usikkerhed der har været de seneste døgn, er alle parter enige om at se fremad, og få gennemført et godt og spændende arrangement, der vil sætte Bornholm på "Rally-Danmarks-kortet."


Seneste nyt

fra Nordjylland