Sjælden nordjysk erhvervssucces

Nordjysk forretningsmand bag eneste børsnotering i Danmark i 2012.

Den nordjyske forretningmand Jacob Risgaard er en af mændende bag den eneste danske virksomhed, der er gået på børsen i 2012.

45 millioner nye aktier blev udbudt til salg fra morgenstunden til kurs 2,40 kr. pr. aktie og en time senere var kursen i 3,05 pr. aktie.

Den nordjyske ejer af Coolshop Jacob Risgaard er også bestyrelsesmedlem af Smartguy, der forhandler modetøj på nettet.

- Jeg kom ind, fordi jeg har forstand på internethandel. Og siden da har vi arbejdet på at blive børsnoteret, siger han.

Smartguys aktier har de seneste uger været genstand for særlig interesse. Smartguy købte sig ind i et selskab, der var noteret på fondsbørsen i forvejen, SCF Teknologies - en såkaldt tom skal.

Her blev aktien i løbet af november handlet op i 16 kroner, selvom aktien i prospektet skulle udbydes til omkring 2 kroner.

- Jeg er helt vildt stolt af det, det har været sjovt, siger han, mens han fortæller, at det i øvrigt er den eneste børsnotering i år.

Aktien blev på grund af den vilde kurs-stigning en kort overgang suspenderet på Børsen.

Markedsværdien repræsenterer 890 millioner.

Flere nyheder fra TV2 Nord