SKAT hjælper unge

SKAT turnerer rundt med Uddannelseskaravanen for at lære de unge at få styr på selvangivelsen.

Uddannelseskaravanen turnerer lige nu rundt på ungdomsuddannelserne, og udover at hilse på virksomheder og høre mere om universitetsuddannelser, kunne de studerende på Tech College i Aalborg tirsdag møde SKAT.

Hvert år er der nemlig tusindvis af unge, der får en grim overraskelse og et skattesmæk, fordi de ikke helt har styr på, hvordan forskudsopgørelsen og selvangivelsen skal håndteres. For eksempel kommer mange til at bruge deres freadrag to gange.

SKAT har på hjemmeside og i brochurer i detaljer beskrevet hvad unge skal være opmærksomme på. Men faktisk så mener man der kan gøres endnu mere for at undgå at unge stifter gæld.

- Det er en naturlig del af samfundsøkonomi og privatøkonomi, og hvad der ellers er af fag på de her steder. Så det kunne jo sagtens være en del af deres undervisning, siger specialkonsulent i SKAT, Rikke Havtorn.


Seneste nyt

fra Nordjylland