Skatteankestyrelsens nye afdeling i Aalborg er officielt åbnet

Foto: Niels Meredin

Siden december har de første medarbejdere haft deres daglige gang i Skatteankestyrelsen nye lokaler i Aalborg, der mandag officielt blev åbnet.

Omlægningen af SKAT og udflytningen af statslige arbejdspladser har resulteret i at Skatteankestyrelsen har fået ny struktur. 

Skatteankestyrelsen afdeling i Haderslev er blevet lukket, mens der er oprettet nye afdelinger i både Odense og Aalborg. De første ansatte rykkede ind i de nye lokaler på Aalborgs havnepromenade i december. Den nye struktur betyder, at Skatteankestyrelsen nu har adresse i Aalborg, Odense, Silkeborg og København. Her skal de ansatte behandle klager, der vedrører SKAT. 

Læs også Jubel i Hjørring - skuffelse i Mariagerfjord

- Aalborg er en universitetsby, hvor der bliver uddannet en masse jurister. Skatteankestyrelsen har brug for at rekruttere en masse jurister, og rekrutterer traditionelt set også en masse nyuddannede. Så i stedet for at flytte det hele til København, hvor der også er en jurauddannelse, så har vi anerkendt, at der er jurauddannelser i Odense og i Aalborg, og derfor er jeg også glad for at vi nu også åbner en afdeling i Aalborg, fortæller skatteminister Karsten Lauritzen (V). 

Kun fire ansatte er rykket med fra den lukkede afdeling i Haderslev til den nye afdeling i Aalborg, der lige nu består af 51 medarbejdere. Indenfor halvandet år skal der dog ansættes yderligere 80, så den samlede kapacitet af ansatte komme op på 130 ved udgangen af år 2019. 

00:51

\n     

Luk video

 

 

Flere nyheder fra TV2 Nord