Skoleelever designer i 3D print

Skoleelever havde skiftet klasseværelserne ud med omgivelserne i Aalborg Lufthavn, da de skulle forme deres egne opfundne idéer.

Create it Real - 3D hedder projektet, hvor fire skoler i Aalborg Kommune har prøvet kræfter med matematik, fysik, geometri, håndværk og design på en helt anden måde, end de er vant til.

Fire skoler har været en del af projektet, hvr eleverne skulle designe deres egne idéer. Fredag skulle eleverne så præsentere deres projekter i 3D print. 

- Vi har designet et par høretelefonsholdere, som kan vikle høretelefionerne ind, så de ikke er viklet sammen, når man skal bruge dem, siger Nikoline Foged fra 6.B på Højvangskolen, Svenstrup.

Eleverne har brugt computerprogrammer til at designe deres projekter. Der var både et fælles projekt skolerne imellem og et individuelt projekt, hvor de i grupper skulle forberede et pitch af deres idé og præsentere det for et dommerpanel. 

-  Vi kommer til at samarbejde med andre skoler, og vi skal selv finde på noget, og det synes jeg er rigtig fedt, og folk skal bedømme os, siger Julie Silje Enevoldsen 6.B på Højvangskolen, Svenstrup.

I et fælles projekt har hver skole stået for at designe én enkelt del, hvor efter de fire dele skulle sættes sammen til et fælles projekt under temaet "Verden". Skolerådmand Tina French Nielsen stod for afsløringen af det store projekt. 

Se hvilke projekter skoleeleverne fra Aalborg fandt på at lave i 3D print.

 

Seneste nyt

fra Nordjylland